Spillemandskredsen - FolkCollege - Musik (Baaring Efterskole)

Spillemandskredsen

FolkCollege - Musik (Baaring Efterskole)

- Folkemusik, Fordybelse & Fællesskab
Tid: 7. juli – 13. juli 2024

Spillemandskredsen inviterer hermed til FolkCollege-Musik – et folkemusikkursus for unge mellem 15 og 30 år - på Baaring Efterskole ved Middelfart. Kurset er bygget over mange års gode erfaringer fra det tidligere FolkCollege i Bjerringbro, og arrangeres igen som et samarbejde mellem Spillemandskredsen og Dans Danmark. Således vil der på samme tid foruden FolkCollege også være Spillemandskursus for voksne, Folkedans, Aspirant- og Instruktøruddannelse samt MasterClass for folkedansinstruktører.

FolkCollege udbydes via Spillemandskredsen som musikkursus, og som dansekursus via Dans Danmark. Begge kurser vil have deres egne timer til fordybelse, men også 1-2 eftermiddage hvor musikere og dansere arbejder sammen. Hvis du er ung og spiller musik, skal du tilmelde dig FolkCollege-Musik. 

På FolkCollege er vores fokus at musikken skal anvendes til at danse til. Det vil være kursets røde tråd og forskellige emner vil danne rammen omkring musikken og dansen for kurset. Det kan være forskellige dansearter, speciel egnsmusik og -dans, eller nodebøger/musik efter afgørende og interessante spillemænd.

FolkCollege Musik programmet indeholder:

Formiddage:

  • Indføring i den relevante rytmik
  • Instrumentalundervisning for Violin, Harmonika, Blæsere & Bas/Guitar (fælles med voksne)

Eftermiddage:

  • FolkCollege (unge) musikere og dansere i fællesskab - samarbejde med dansere

Aften:

  • Stort Orkesterspil for alle musikere
  • Dagen slutter officielt af med kaffe og sang, derefter frit spil og dans

Dertil er der naturligvis alle måltider, kaffe/the pauser samt masser af hygge med musik, dans og sang.

Instruktører:

På FolkCollege er Rasmus Nielsen, Violin den gennemgående instruktør med hjælp fra Emil Ringtved Nielsen – Elbas. Begge uddannet i Folkemusik på Konservatoriet, og med stor erfaring som spillemænd og musikere.

Instrumentalundervisningen undervises af:

  • Rasmus Nielsen – Violin
  • Johnnie Frederiksen – Harmonika
  • Birgit Alsdam Cramer – Klarinet & Blæsere
  • Emil Ringtved Nielsen – Bas & Guitar

Praktisk:

FolkCollege foregår på Baaring Efterskole tæt på Middelfart, Fyn og er dermed centralt placeret i landet for transport enten i bil eller med tog & bus.

Vi har lejet hele skolen så der vil kun være spillemænd og folkedansere på skolen.

Ankomst er søndag den 7. juli til eftermiddagskaffen og afrejse er lørdag den 13. juli efter morgenmad og en ”farvel og på gensyn” sang.

Indkvarteringen foregår primært på to- eller tre-sengs værelser, med fælles toilet og bad på gangen. Du skal selv medbringe sengetøj (dyne/hovedpude/sovepose) og linned (betræk, lagen og håndklæder), og evt. en topmadras.

Som noget helt specielt er det muligt at slå sit eget telt eller campingvogn op på skolens grønne areal ved siden af skolen. Der er tale om nødcamping som det kendes fra Landsstævnerne, dvs. uden den almindelige campingplads’ fornødenheder, som fx strøm. Spisning og toilet/bad vil stadig foregå på skolen, og derfor er prisen også den samme om man vælger værelse på skolen eller campingenhed.

Pris og Tilmelding:

Pris pr FolkCollege deltager (15-30 år):

Da FolkCollege foregår på en Efterskole skal vi selv stå for den løbende rengøring af toilet/bad områderne i løbet af ugen. Hvis du tager et par rengøringstjanser, får du rabat på deltagerprisen:

  • Medl. af Spillemandskredsen (med rengøringstjans): 1.500 kr. 
  • Medl. af Spillemandskredsen (uden rengøringstjans): 2.000 kr.  
  • IKKE medlem (med rengøringstjans):    2.000 kr.
  • IKKE medlem (uden rengøringstjans):   2.500 kr.

Er du endnu ikke medlem af Spillemandskredsen kan du nemt melde dig ind her.

Du kan sagtens melde dig ind samtidig med at du melder dig til FolkCollege-Musik kurset, og få den gode pris.

Tilmeldingsfristen er 1. maj 2024. Pladser fordeles efter først til mølle princippet.

Kursusleder: 

Mogens Cramer
E-mail: mcramer1973@gmail.com
Mobil: 2023 9846

Kursussted:

Baaring Efterskole, Kaj Thanings Alle 4, 5466 Asperup

 

nach oben